Webinar
Fra bruger til skaber – unges rolle i udvikling og aktivering af faciliteter
3. april 2025 14:00 Europe/Copenhagen

Hvordan kan unge gå fra at være brugere til at blive skabere af de faciliteter, mødesteder og byrum, de selv bruger? Hvad sker der, når de får medbestemmelse i udviklingen – og hvordan sikrer vi, at det sker på deres præmisser?
Med støtte fra Nordea Fonden sætter dette webinar fokus på unges rolle i design, drift og aktivering af faciliteter. Vi dykker ned i, hvordan co-creation, DIY-kultur og fællesskab kan skabe stærkere og mere bæredygtige rammer for gadeidræt, ungekultur og byliv.
Gennem eksempler fra praksis og erfaringer fra feltet ser vi på, hvordan vi kan gøre unge til aktive medskabere frem for blot brugere.
På webinaret møder du Eske, arkitekt med erfaring i ungeinddragelse i designprocesser, Karoline fra Skateucate, som arbejder med DIY-tilgangen i det daglige arbejde med fokus på fællesskab og engagement, samt Abdulahi, GAME Playmaker, der har både har oplevet værdien af disse initiativer på egen krop, og nu selv fungerer i rollen som Playmaker, hvor han planlægger og afvikler aktiviteter for børn og unge på gadeplan.
Samtalen faciliteres af Rasmus Ziegler Hansen, programleder i GAME, som vil guide diskussionen, så panelet i fællesskab kan dele værdifulde indsigter om:
Hvordan unge kan tage ejerskab over faciliteter?
Hvad der skal til for at skabe steder på brugernes præmisser?
Hvordan fællesskab og selvorganisering kan styrke unges engagement?
Deltag i samtalen og bliv inspireret af konkrete cases og dedikerede individer. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.