Webinar

Erfaringskonference: Fra arbejdsliv til seniorliv – et partnerskabsprojekt

On-demand

Erfaringskonference: Fra arbejdsliv til seniorliv – et partnerskabsprojekt

Bliv inspireret af tre kommuners arbejde og erfaringer med at forbedre overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.

Aarhus, Vejle og Vordingborg Kommune har i samarbejde med Københavns Universitet (KU) igennem det treårige projekt ”Fra Arbejdsliv til Seniorliv” udviklet og testet en række initiativer, der alle har til formål at styrke helbredet og højne livskvaliteten hos borgere i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv – gennem personlig og digital kontakt, nye fællesskaber og fysisk aktivitet.  

D. 13. november 2023 kl. 10.00-12.00 inviterer vi (fra arbejdsliv til seniorliv) til en inspirerende formiddag, hvor vi vil dykke ned i konkrete erfaringer fra projektets indsatser og diskutere og inspirere til, hvordan man kan styrke indsatsen for seniorer i overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv.  


Program

10.00-10.10: Velkomst og Introduktion til projektet

10.10-11.40: Borgernære erfaringer - Oplæg fra partnerkommuner og KU: 

  • Netværket 58+ - Vejlednings- og netværkserfaringer fra Aarhus
    v/udviklingskonsulent Konny Johannsen og projektleder Trine Damgaard Møller, Folkestedet Aarhus 
  • Sammen om velfærd – refleksioner om fælles bidrag til gode rammer for seniorlivet
    v/sundhedskonsulent og fællesskabskoordinator Dorte Bladt, Folkesundhed, Vejle Kommune 
  • Motivation gennem fællesskabet
    v/projektleder Allan Christensen, Vordingborg Kommune
  • Vi har brug for hinanden i den offentlige digitalisering. En undersøgelse af formelle, uformelle og ikke-formelle digitale støttepositioner i Danmark
    v/ Prof. Astrid Jespersen, leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Københavns Universitet, og del af Center for Sund Aldring

11.30-11.40 Forebyggelse gennem hele livet – med mulighed for at fortsætte arbejdet om sund aldring i Sund By
v/ Ditte Kirkegaard Madsen, Koordinator i Sund By Netværket 

11.40-12.00: Afrunding og Spørgsmål fra deltagere
v/Panel: Astrid Jespersen, Professor, KU, Ditte Kirkegaard Madsen, Forperson i Sund By Netværkets bestyrelse og Susanne Væring, Leder, Folkestedet Aarhus

12.00 Tak for i dag

Erfaringskonferencen er tilrettelagt i samarbejde med Sund By netværket og arbejdsgruppen Sund Aldring. Projektet afsluttes ved udgangen af 2023. 

Mere info om projektets indsatser og baggrund kan findes her og på de enkelte projektpartneres hjemmesider.

Fra Arbejdsliv til Seniorliv afholder Erfaringskonferencen i samarbejde med Nordea-fonden, der har støttet projektet.